A/B Hillerødgade 10-14 / Farumgade 13-15 blev stiftet d. 27.09.16 og er en andelsforening med i alt 46 lejligheder. At vi er så få lejligheder og mennesker er med til at gøre vores forening til et hyggeligt og rart sted at bo for alle. Og det bliver kun bedre ved, at vi kender lidt til hinanden. Derfor opfordrer vi til at dyrke fællesskabet og komme hinanden ved, hvis man har tid, lyst og overskud – det er i sidste ende til alles bedste.
Foreningens andelsboliger bliver primært solgt videre til familie eller bliver sat til salg internt eller omdannet til sammenlagte lejligheder. Kun i sjældne tilfælde bliver andelene sat til salg på en ekstern venteliste, men denne kan man kun blive nomineret til af eksisterende medlemmer og nomineringer sker kun ifm. konkrete salgsopslag. Derfor er det ikke muligt for offentligheden at blive skrevet op til foreningen.